items.gif Items-Sektion (Patch 1.11)
Denne side samt dens undersider indeholder information om alle de items der findes i diablo 2. Det er værd at bemærke at alle items data er hentet direkte fra spillets datafiler og ikke blot kopieret af andre sider. De forskellige kategorier kan vælges fra menuen til venstre eller fra denne oversigt:


Items er en vigtig ting at lære om i Diablo 2, idet man ofte står over for valget om hvilke items man skal samle op og gemme og hvilke man kan undvære og smide ud. Nogle items er gode at bruge for netop din person, nogle items er gode til at sælge idet de giver meget guld (fx er Wands, Stave, Scepters og Armor nogle af de ting man kan få meget guld for). Så du behøver ikke samle samtlige items op du finder og gemme dem for at sælge.

Hvis du skulle få pladsproblemer, men har brug for at samle en enkelt ekstra item op, har du mulighed for at løfte det op, forlade spillet og så næste gang du går ind i et spil med den person, vil du stadig have løftet item'et op. Dette kan være rart hvis der falder et god item i pressede situationer.

Kvaliteter af items
Her ses de forskellige kvaliteter af items i spillet, hvor de første er de dårligste.
Low Quality Items Den dårligste kvalitet af items. Disse items har normalt hvid tekst eller grå hvis de er ethereal.
Normal Items Den nok mest almindelige kvalitet af items. Disse har ingen specielle egenskaber men kan bruges til fx runewords eller crafting. Disse har også normalt hvid tekst.
High Quality Items Dette er forbedrede udgaver af normal items og har blot fx lidt mere skade eller defence.
Magic Items Alle de normale items kan falde i en magisk udgave som kan have forskellige egenskaber som er tilfældige. Disse items har blå tekst.
Rare items Rare Items er ofte bedre end magiske items idet de har flere magiske egenskaber. Disse items har gul tekst.
Set items Set items af en bestemt type giver altid de samme magiske egenskaber dog kan nogle af svinge lidt i styrke. Ved at samle flere items fra et set opnår man ekstra magiske bonuser og hvis man får samlet hele sættet opnår man typisk en masse gode magiske egenskaber. Disse items har grøn tekst.
Unique items Unique items er som navnet antyder unique og de mest sjældne i spillet. Disse har forudbestemte magiske egenskaber dog kan de enkelte egenskaber godt variere i styrke. Disse har guld farvet tekst.

Items forsvinder efter tid!
Items og guld forsvinder efter at have lagt på jorden et stykke tid. Helt præcist så forsvinder guld og normale items (hvid og grå tekst) efter 15 minutter, hvor imod magiske, rare, set og unique items fosvinder efter ca 1 time.

Durability
Når dine items bliver brugt vil nogle af dem blive slidt og dermed langsomt gå i stykker. På de items som bliver slidte står der et antal durabilty og når dette tal når 0, går items'en i stykker (får rød tekst). For at undgå at dine items går i stykker på uheldige tidspunkter bør du reparere dem ind i mellem hos en smed.

Ethereal
Næsten alle items kan komme som etheral dog er der visse udtagelser (Set items og items som ingen durability har). Etheral items ser halvgennemsigtige ud og det specielle ved dem er at de ikke kan blive repareret af en smed. Men ud over at de ikke kan blive repareret, er disse items ofte betydeligt bedre betragtet i forhold til den korte tid de vil holde. Bemærk at man dog kan sætte en Zod rune i for at forhindre at de går i stykker eller give dem til sin medhjæper (mercenary/hireling) for der vil de ikke gå i stykker.

Udgaver af normale items
Normale (hvid tekst) items findes i forskellige udgaver som kan være følgende: Low quality, cracked, crude, damaged items, superior. Alle de nævnte undtagen superior er dårligere udgaver som fx har mindre skade eller defence. Superior der i mod er en forbedret udgave men bemærk også at disse er lidt dyrere at reparere fx hvis der indsættes jewels eller runer i dem.